Gå til hovedindhold

Cykelbanen

Aarhus’ første cykellegeplads giver børn mulighed for at lege og lære på cykel i trygge omgivelser.

Indhold

    Cykeløen på Pier 3 er Aarhus’ første cykellegeplads og giver børn mulighed for at lege og lære på cykel i trygge omgivelser. Pladsen rummer fem forskellige baner – herunder en trafikbane, en balancebane og en forhindringsbane – som alle er udviklet i samarbejde med pædagoger og Dansk Skolecykling. Her kan børn øve sig i alt fra balance og styring til vigepligt og forståelse af trafikskilte. 

    Cykeløen er midlertidig og åben frem til slutningen af 2025. I hverdagene mellem kl. 8 og 15 kan daginstitutioner og skoler booke tid med instruktør og udstyr, mens pladsen er åben for alle andre uden for disse tidspunkter og i weekenderne. Med cykler, hjelme, trafikskilte, bord-bænkesæt og toiletter er Cykeløen både et aktivt og lærerigt byrum for børn og familier på Aarhus Ø. 

    Læs mere om cykellegepladsen Cykeløen her

    Sidst opdateret: 17. juli 2025