Byparken
25.000 m² midlertidig bypark med genbrugmaterialer, der skaber et legende og bæredygtigt landskab.
På Pier 2 på Aarhus Ø er det grå betondæk omdannet til en midlertidig bypark på 25.000 m², hvor genbrugsmaterialer skaber et legende, bæredygtigt landskab, hvor bylivshuset Domen også kan findes.
Parken indbyder til ophold ved vandet med blomsterbakker, robuste kystnære planter som skovfyr og tjørn og nyplantede træer, der alle kan tåle det maritime miljø. Stierne er fremstillet af gammel asfalt, bakkerne af sand fra havbunden og fældede poppeltræer fra Ringgaden fungerer som både legeredskaber og insekt‑ og billesteder.
I byparken på Pier 2 testes forskellige aktiviteter – herunder, rutsjebaner og informationstårne om biodiversitet. Den maritime bypark giver en frodig og levende ramme for både leg, rekreation og ophold med unik udsigt over Aarhus Bugt og skaber et spændende mødested året rundt.